|
Kærlighed :
er det første ord der falder mig ind, når jeg skal
beskrive vores katteri.
Kærlighed til dyr og til mennesker.
Lille
familieopdræt:
Min mand og jeg bor i et gammelt charmerende
bindingsværkshus fra 1870 i Snøde på Langeland, en lille
times kørsel fra Odense. Vores Sphynx lever
sammen med os i huset som en naturlig del af vores
familie. Vi har INGEN katte i bur !!, dog bor vores
hanner på deres eget værelse og ikke sammen med
hunkattene, for at kunne sikre et rent, seriøst og
kontrolleret opdræt.
Den kærlighed vi giver vores katte bliver gengældt
tusinde gange – der findes ikke nok ord til at beskrive
de følelser vi nærer for dem og det forhold vi har til
dem. I 1989 fik jeg lov til at røre ved en dansk
opdrætters devon rex han – det blev starten til en lang
og vedvarende kærlighed til racen. 10 år senere blev min
drøm om at eje en devon rex til virkelighed, da jeg
købte en lille hvid odd-eyed klovn – Bodwin´s Icy (besøg
siden « in memoriam » under « vores katte ».
Sphynxen har tiltrukket os i årevis, og i februar 2005
holdt vi for første gang en ”ET” i armene, på en
katteudstilling i Alsace hvor vi boede dengang.
Der var ingen tid at spilde, vi faldt pladask for racen
begge to, og i maj samme år flyttede vores første sphynx
ind, Zayan Valhalla des Elfes du Lac. Vores
sphynx-eventyr kunne begynde…....

Passionnerede og seriøse:
Vores katteri er medlem af Fife og Tica og jeg har taget
en uddannelse som opdrætter i Frankrig (påkrævet ved lov
dernede), hvilket garanterer et solidt kendskab til
grundreglerne for sundt og seriøst opdræt.
Vi er medlem af Darak, Sphynx og Rex Klubben samt Sphynx
Club de France (SCF)
Vores drøm og passion er at opdrætte sunde og harmoniske
killinger, født og opvokset i familiære omgivelser,
opdraget med masser af kærlighed og respekt. Killinger
med en fantastisk indtagende karakter, sunde i sjæl og
sind. For os er ”den perfekte socialisering” nøgleordet
– fra det øjeblik de fødes til de forlader reden for at
flytte ind hos deres nye familier.
Vi håber i vil nyde besøget
på vores web-side, og det vil gøre os rigtigt glade hvis
i har fået lyst til at skrive et par ord i vores
gæstebog.
Britt & Nicolas Schwartz
« Selv den mindste kat er et
mesterværk » -
Léonardo da Vinci
|